Matematisk Kantine MatKant

Om kantinen

Matematisk Kantine drives af foreningen “Foreningen af studerende og medarbejdere ved Institut for Matematiske Fag”. Foreningen har ikke andre opgaver end kantinedriften.

På den årlige generalforsamling, der normalt afholdes i april, vælges der en bestyrelse på 6 medlemmer. Der vælges to medlemmer fra hver af valggrupperne: videnskabelige medarbejdere, teknisk-administrative medarbejdere og studerende. Hver valggruppe kan endvidere vælge en eller to suppleanter. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer og sekretær. Bestyrelsens sammensætning er p.t. (2023/2024)

  • Annette Møller (formand)
  • Steen Thorbjørnsen (kasserer)
  • Søren Kjærsgaard (sekretær)
  • Katrine Bilberg Salskov
  • Kristian Hvidtfelt Nielsen
  • Katrine Bräuner

Matematisk Kantine har altid sigtet mod at være kantine for alle studerende og medarbejdere. Strategien har derfor været at priserne holdes lave og omsætningen høj. Ud over den ordinære kantinedrift er kantinen leverandør til en række arrangementer: Konferencer, møder, receptioner, julefrokoster mv. Alle arrangementer skal have tilknytning til AU.

Den årlige omsætning er på ca. 12.500.000 kr. (excl. moms).

Historie

Matematisk kantine

Foto: Lars Kruse, AU foto, fra Omnibus omtale af kantinens 60 års fødselsdag, Jørgen Bæk, den daværende kantinebestyrer.

Matematisk Kantine blev oprettet den 5. september 1959. Den havde da hjemsted, hvor samfundsvidenskaberne nu har kantine. I 1967 fik kantinen lokaler i bygning 1536 i forbindelse med instituttets flytning. I 1992 overtog kantinen desuden lokalet i bygning 1520, hvor Fysisk Kantine tidligere havde til huse. Nu refererer navnet “Fysisk Kantine” derfor til lokalet i bygning 1520 og navnet “Matematisk Kantine” refererer tilsvarende til lokalet i bygning 1536 samtidig med, at det er navnet på den samlede virksomhed.

Kantinen drives af foreningen “Foreningen af studerende og medarbejdere ved Institut for Matematiske Fag”. Foreningen afløser i forbindelse med en vedtægtsændring i 2005 foreningen “Foreningen af medarbejdere ved Institut for Matematiske Fag”. Alle studerende og medarbejdere ved institutter der har lokaler i bygningskomplekset 1520–1550 er medlemmer af foreningen.

Fremtil ca. 2010 var Kantinens køkken samt tilberedelses område presset sammen i den forreste 1/3 af bygning 1536.000. Efter at trykkeriet blev nedlagt overtog Kantinen hele etagen og der blev lavet større køkken og forberelselsesområder. Desuden blev salgsområdet gjort 3 gange så stort.

Se desuden beretningen af Anders Kock herunder.

Kantines logo

Matematisk Kantines logo er inspireret af delfinen i AUs segl. Designeren ligger lidt hen i det uvisse.

Den digitale version af logoet, som anvendes nu, skyldes Marie og Rasmus Villemoes.

Erindringer fra kantinen i gamle dage

Vi har ledt efter informationer om Matematisk Kantines historie. I den forbindelse sprugte vi Anders Kock, der har haft sin gang ved Institut for Matematik i en menneskealder. Anders sendte os nedenstående

Af Lektor Emeritus Anders Kock, 30. december 2019

I midten af 50'erne blev udbygning af universiteter , og især naturvidenskabelige uddannelser, højt prioriteret – ikke bare i Danmark. I Aarhus var jeg vidne til denne udbygning, og selv en del af den. Jeg begyndte at læse til “cand. mag i naturfag” i 1957; studieretningen var blevet oprettet i Aarhus bare året før.

Der havde fra universitetets begyndelse været et Fysisk (og Kemisk?) Institut, der skulle varetage behovet for naturvidenskab for medicin-studerende. Længe før 1950'erne havde Fysisk Institut derfor sin egen bygning, den ældste i C.F. Møllers serie.

For at den den nye studieretning kunne begynde, var det nødvendigt også at få oprettet undervisning i Matematik. Til opbygning af et Matematisk Institut blev udpeget Svend Bundgaard, der som bekendt tog fat på opgaven med stor energi. Jeg tror, at Instituttet formelt blev grundlagt i 1956, eller kort før dette. Men dette nye institut havde ikke egne lokaler. Undervisningen i matematik foregik derfor foreløbig i forskellige af de medicinske institutters auditorier.

Udover den vanskelige opgave at skaffe egnede medarbejdere til undervisningen faldt det derfor også i Bundgaard lod at være bygherre for nye bygninger, der skulle huse det nye institut. Det skulle ligge tæt ved det gamle Fysisk Institut. Det var naturskønne arealer sydøst for Fysisk, der blev udlagt til formålet. Muligvis var det Bundgaards nære samarbejde med C.F. Møller, der spillede ind. Bundgaard kunne bruge den landskabelige skønhed som et af midlerne til sin kongstanke: at Instituttet skulle være et sted, hvor både de ansatte og de studerende ville holde af at opholde sig i dagtimerne, og være til rådighed for hinanden.

Det var en ny tænkemåde; for dengang var kulturen sådan, at professorer var det, man kalder “villa-forskere”; de viste sig på universitetet, når de skulle aflevere deres forelæsning, hvorefter de igen tog hjem til villaen til deres bogsamling og videnskabelige arbejde. Og de studerende kunne købe sig til noget manuduktion på det frie marked, men iøvrigt sejle deres egen sø, læringsmæssigt såvel som socialt.

Hvad det sociale angår, så havde de studerende også universitetets kantine at ty til; i Aarhus var det i 50'erne et lidet attraktivt kælderlokale (jeg kender ikke ved selvsyn den københavnske pendant, men den gik under navnet “Kannibalen”). I mine første studieår brugte jeg mange timer på at “vippe tændstiks-æsker” med mine medstuderende, og andet øde tidsfordriv.

Bundgaard gik fremsynet og radikalt til værks: slut med villaforskning, og slut med en bedrøvelig kantine, hvor rigtige mennesker ikke havde lyst at sætte deres ben. Både rigtige mennesker og studerende skulle, på selve universitetet, have attraktive forhold, så de kunne holde ud at være der, og være til stede for hinanden.

Så Bundgaards revolutionære byggeplaner omfattede: lyse og tilgængelige kontorer til medarbejderne; arbejdpladser til de studerende; og ikke mindst, en stor og lys kantine på det mest attraktive sted i byggeriet. Sådan blev det. Det var, mig bekendt, den første decentrale kantine på universitetet. Den var beliggende i en smuk vandrehal, som forbandt den nye Matematisk Institut med det gamle Fysisk Institut. Den gav ikke bare de rammer, hvor fysikere og matematikere mødtes til frokost eller over en kop kaffe, men også hvor de studerende kunne stille sig op i kaffekø sammen med en af deres undervisere, og måske slå sig ned ved samme bord som vedkommende.

Iøvrigt var det også en del af planen (og den blev ligeledes ført ud i livet), at der skulle være gæsteværelser eller gæstelejligheder til udenlandske forskere på kortere besøg; de gode fysiske forhold gjorde sit til, at der også efterhånden blev et levende videnskabeligt miljø omkring bordene i kantinen, og omkring instituttet generelt. Det er sådan, at når matematikere falder i snak om et matematisk emne, får de ofte brug for an stump papir, en serviet ell.l., at skrible noget på. Bundgaard prøvede en gang at stimulere sådan aktivitet, ved at sørge for, at der på alle borde lå en lille blok kladdepapir til formålet, med teksten “Blokken hører til i kantinen”; - men det slog ikke rigtigt an.

Jeg tror, at byggeriet må have stået færdigt omkring 1960. Jeg mener at kunne huske, at jeg forsvarede mit 1963 speciale (“Kohomologi af Steenrods Algebra”) i det lille auditorium på dette institut.

Jeg har ikke helt kunnet putte Kemisk Institut ind i fortællingen. Jeg har selv, før “forprøven” i 1959, modtaget undervisning i kemi og lavet laboratorieøvelser. Professoren i kemi var Hakon Lund, (også kaldet Hakon Knald, på grund af de flotte eksplosioner, som han ofte krydrede sine forelæsninger med). I alle tilfælde stod det i kortene, efter Matematisk Instituts opførelse, at nu var det kemikernes tur.

I “Tågekammeret”s sangbog forekommer en sang fra denne tid, hvor det nye kemiske institut skulle planlægges. Den går på melodien “Jeg en gård mig bygge vil”. Jeg husker to linier, lagt i munden på Bundgaard:

Hakon, når du bygge skal,
lær af mig, brug store tal:

Og Hakon Lund tog ved lære! Det nye Kemisk Institut på Langelandsgade blev endda meget større end Bundgaards Institut i Universitetsparkens indre. Og en ting mere have Hakon Lund lært: der skulle være en kantine!

Jeg tror, at Kemisk Institut må have stået færdig i midten af 1960'erne. Jeg boede op til 1963 på Kollegium 1 i Universitetsparken, ikke langt fra byggepladsen til Kemisk, og arealerne på græsmarken deromkring, som vi kollegianere ofte brugte til lidt fodbold, svandt lige så stille ind, efterhånden som byggeriet skred fremad.

Imidlertid voksede aktiviteterne i matematiske fag op gennem 1960'erne. Det var bla. datalogi, der trængte sig på. Så det smukke Institut inde i parken blev for lille. Og et nyt byggeri stod for døren. Det skulle rumme både Fysik og Matematik/Datalogi, og ligge ved Ny Munkegade. Jeg tror, at det var lige ved at være færdigt, da jeg vendte hjem fra udlandet i 1967. Jeg husker noget med at mit første besøg på det nye institut var noget med, at jeg fik murbrokker og cementstøv på skoene.

I det nye institut var der selvfølgelig også en kantine, med et personale, der også havde været i kantinen på det gamle institut. Dvs. først og fremmest bestyreren Fru Thorup, og hendes søster Fru Sandager. Jeg ved ikke, hvornår legenden Fru Thorup holdt op. Hun var meget afholdt på grund af den gode og friske mad (mest smørrebrød). Selv om det efterhånden var blevet almindeligt med decentrale kantiner på mange institutter, havde “Matematisk Kantine” en særlig aura (og duft af friskbagt leverpostej): udover den gode mad, løb den rundt økonomisk, med mange brugere ude fra byen og fra andre steder i Universitetsparken. Der går en asfalteret sti, ret som en lineal, ca. fra Naturhistorisk Museum (inde midt i parken), og over til Matematisk Institut (bagindgangen). Den går i folkemunde under navnet “Spiserøret”.

Det nye Fysisk Institut blev senere færdig end Matematisk; det var også fra begyndelsen indrettet med en kantine, den er på 7. etage, med den flotteste udsigt over bugten og havnen. Men man skal være mere stedkendt for at finde den; der er ikke lige noget spiserør.

Der skal lige anføres en anekdote fra de tidlige tider, hvor økonomien ikke helt var selvbærende i kantinen. Fru Thorup spurgte Bundgaard, om det ikke gik an at sætte prisen på smørrebrød lidt op? Nej, tværtimod, skulle Bundgaard have svaret: “Sæt den ned!” (Historien er måske ikke helt sand, men den fortælles stadig.)


Jørgen Bæk (kantinebestyrer, marts 1989 til april 2023) supplerede at Fru Thorup stoppede i kantinen 1. april 1989, en måned efter at han selv startede som kantinebetyrer. Matematisk Kantine har altså kun haft tre bestyrere i dens 60+ årige historie.